GØR DINE DRØMME TIL VIRKELIGHED -
ANSØG I DAG 


Christian Nielsen fonden gør drømme til virkelighed. Vores mission er at bevillige lån og kapitalindskud til projekter, som kan bidrage til forskning inden for dansk industri, eller til opfindelser der kan gavne samfundet og skabe danske arbejdspladser.

Har du derfor et spændende projekt, som har brug for en kapitalindsprøjtning, kan du ansøge allerede i dag. 

 

ANSØGNINGSFRISTER I 2025

 

Du har mulighed for at ansøge til os flere gange om året, og ansøgningsfristerne for i år til Christian Nielsens Fond kan du finde nedenunder. Fondsbestyrelsen mødes 4 gange årligt og det er her ansøgningerne bliver behandlet. Så skynd dig med din ansøgning inden næste deadline, så du kan gøre dit drømmeprojekt til virkelighed.    

 

  • 28. marts 2025
     

  • 14. maj 2025
     

  • 29. august 2025
     

  • 21. november 2025

 

NEDENFOR KAN DU SE ET UDPLUK AF DE PROJEKTER, VI HAR INVESTERET I.

 

ANSØGNINGSPROCESSEN

 

1. UDFYLD ANSØGNING

Udfyld ansøgningen på vores ansøgningsside ved at downloade blanketten 'ansøgningsskema'.  Her kan du udfylde hvorvidt du ønsker et lån eller et kapitalindskud og andre detaljerede oplysninger vedr. projektet. 

 

2. SEND ANSØGNING

Når du har udfyldt ansøgningen skal du sende den til vores mailaresse info@christiannielsensfond.dk. Her kan du også vedlægge eventuelle bilag, som måtte være relevante for projektet. 

 

3. SVAR

Når vi har modtaget din ansøgning, kan du forvente svar 1-2 uger efter ansøgningen er behandlet på fondsbetyrelsens møder. Fondsbestyrelsen mødes fire gange årligt, typisk i april, maj, august og november. 

 

ECHOVICE APS

 

"Sikke et år 2024 har været! I EchoVice har vi arbejdet benhårdt og opnået fantastiske resultater og fremdrift, som vi er utrolig stolte af. Dette kunne vi ikke have gjort uden jeres støtte og hjælp på vores iværksætterrejse, og det betyder enormt meget for os."

 

- Ajithan Christian

CEO, Echovice

 

Echovice ApS

 

 

POND A/S

 

"Vi er meget taknemmelige for den ekstraordinære hjælp, som Christian Nielsens Fond har bidraget med. Den har været med til at få enderne til at nå sammen her hos Pond, og vi håber snart at kunne vise en solid forretning, som I kan være stolte af at have hjulpet på vej.
Af hjertet TAK."

 

- Thomas Brorsen Pedersen

CEO & Co-Founder

 

Pond A/S

 

FURINE ApS


"Da jeg havde en idé til et nyt medicinsk udstyr, søgte jeg et lån til at lave en prototype hos Christian Nielsens Fond. Lånet gjorde, at jeg kunne materialisere min idé og derigennem lettere rejse kapital til at starte Furine."

 

- Brian T. Nielsen

Managing Director

 

Furine ApS

 

CHRISTIAN NIELSENS FOND

Stiftet i 1967

 

Christian Nielsens Fond har siden dens etablering i 1967 givet over 100 bevillinger til start-ups af forskellige størrelser og i forskellige brancher med det formål at bane vejen for fremtidige danske arbejdspladser. 

Fonden udvælger hvert år interessante projekter, som bevilges lån eller kapitalindskud mod en ejerandel. Derfor har vi lige nu engagement i over 20 projekter eller selskaber rundt omkring i landet. 

Det er vigtigt, at vi i fobindelse med uddeling af fondsmidlerne kan se ansøgernes projekter eller produkter blive realiseret, og samtidig er til gavn for dansk industri. 

Bestyrelsen i Christian Nielsens Fond kan derudover vælge at søtte og uddele legater til visse almennyttige, sociale eller humanitære forhold i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.